onsdag den 30. maj 2012

Når neonlakken ikke dækker - et godt trick

Førhen undrede jeg mig over, hvordan alle neglebloggere fik deres neon lakker til at blive flotte og jævne i farven. Jeg kunne aldrig få dem til, at blive pang nok og måtte bruge urimelig mange lag før linien mellem det hvide af neglen og selve fingeren blev usynlig.

Men så var det at jeg opdagede, noget som gjorde en stor forskel!!
Man lægger simpelthen en hvid lak på, inden man finder neonlakken frem.



Først et billede af en Hot Makeup lak, uden hvid lak under.
 Farven hedder Jungle Fever.

Pegefinger 1 lag, langemand 2 lag, ringfinger 3 lag og lillefinger 4 lag.

Her er det jo tydeligt, at der skal utrolig mange lak til, for at neoneffekten kan ses. Samt at den er meget gennemsigtig. Ikke pænt i mine øjne.

Så et billede af samme lak, men med to lag hvid lak under alle negle og to lag af den gule.
Den hvide lak er Essie Blanc.

Her kan neon effekten meget bedre ses.

Da dette bare var for at demonstrere forskellen, har jeg ikke gjort det store ud af pålægningen.
En anden gang vil jeg sørge for, at den hvide lak ikke kan ses i kanterne.

Jeg synes at forskellen er meget tydelig og jeg er glad for at have opdaget dette trick.
Vil glæde mig til at flashe neonnegle i løbet af sommeren :-)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar